Skip til hoved indholdet

Information til rejsende til Askø/Lille-ø, Fejø og Femø

Vi skal passe på vores ældre øboere, medarbejdere og besætningerne i Lolland Færgefart.

Smitte med Coronavirus skal begrænses mest muligt, og derfor opfordrer Lolland Færgefart rejsende uden uopsætteligt ærinde til øerne at udsætte deres besøg, indtil der foreligger en nærmere afklaring i forhold til Coronavirus. Dette gælder fra fredag den 13. marts og foreløbig til den 13. april.

Vi opfordrer derfor til, at færgerne forbeholdes øboere, pendlere til øerne, hjemmepleje, brand og redning, erhverv, som skal have fødevarer videre ud i landet. Håndværkere, som har et akut ærinde på øerne eller har en konkret aftale med Lolland Færgefart om ærinde på øerne, er også i den primære målgruppe.

Øboere kan rejse frit frem og tilbage mod forvisning af øbo-kort. Kortet skal vises og ikke gives til besætningen.

Erhverv på øerne, som skal sende fødevarer videre ud i landet, skal oprettes som kontokunder og vil blive billetteret denne vej, det samme gælder for håndværkere med akut behov til øerne.

Om bord på færgerne opfordres alle til blive i deres køretøjer.  Passagerer, som opholder sig i salonerne, må kun anvende hvert andet sæde samt undgå kontakt med øvrige passagerer samt besætningerne om bord på færgerne.

Billethuset lukker for at mindske kontakterne og muligheden for smitte mellem passagererne, og tilsvarende skal der ikke være nær kontakt med personalet om bord.

Mandag den 30. marts og ind til videre, træder ny corona sejlplan i kraft se de nye afgangstider under fanen sejlplaner